Riksgränsen

200 kilometer nord for den Arktiske Cirkel, i provinsen Kiruna, ligger Riksgränsen – ét af Sveriges mest legendariske skisportssteder.

Telefon:
+45 69 91 26 55
E-mail:
info@riksgransen.se
 

Tekniske oplysninger - Riksgränsen

Antal pister:
4 3 10 1
Antal lifter: 6
Børneområde: Ja
Fra København: 2020 km.
Fra Gøteborg: 1748 km.
Bestil online her

Riksgränsen – smukt og “Arktisk”

Højt mod nord, 200 kilometer nord for polarcirkelen i provinsen Kiruna, ligger Riksgränsen – ét af Sveriges mest legendariske skisportssteder. På en god dag er der intet skisportssted, der overgår Riksgränsen.

Området Riksgränsen er enormt stort, men samtidig uhyre effektivt og imponerende godt indrettet, da fjeldets højdeforskel (faldhøjden) er optimalt udnyttet. Off-piste skiløb er i høj grad i fokus her og derfor også et hovedmål for mange af de tilrejsende ski-turister, men off-piste er dog langt fra den eneste form for skiløb området har at byde på. Fordelt over hele fjeldet er her nemlig masser af super-gode og vel-preparerede pister af varierende sværhedsgrader.

- at stå på fjeldtoppen en lys maj-aften med kilometervis af skiløb under dig er en fuldstændig uforglemmelig oplevelse!

De mest erfarne og teknisk dygtige slalom-løbere vil med garanti få rigeligt med udfordringer på pister som ”Uffes Vägg”, ”Rimfors” og ”Nordalsfjäll”, hvor der hvert år i maj afholdes ’Scandinavian Big Mountain Championship’. Naturligvis findes der også rigtig mange grønne, blå og røde pister, og det er netop denne herlige variation der gør, at glade ski-turister – både familier og ekspert-løbere på træning – år efter år vender tilbage til Riksgränsen. Mulighederne virker nærmest uudtømmelige og der er altid noget nyt at prøve.

Riksgränsen

Riksgränsen giver absolut sne-garanti! Hver vinter dækker enorme mængder af lækker frostsne hele det prægtige og vidstrakte naturområde, hvilket resulterer i et helt uforligneligt ski-paradis, hvor alle kan boltre sig frit og nyde masser af kreativt skiløb og leg i den dybe sne. Med den gode plads og de varierede muligheder kan du ikke undgå at få lært en masse mens du har det sjovt – Riksgränsen vil gøre dig til en bedre skiløber, helt sikkert!

Skiskole finder du selvfølgelig også – til glæde for både store og små, samt skiløbere på alle niveauer. Faktisk er Riksgränsens skiskole vidt berømt og kendt for sine høje standarder og super-dygtige instruktører. Uanset om du har stået på ski hele dit liv eller lige har fået ski på fødderne for første gang kan de veluddannede og flinke instruktører hér med garanti hjælpe dig til at blive endnu bedre.

Maj måned er noget helt specielt i Riksgränsen. Forestil dig at solen stort set slet ikke går ned: det bløde lys følger dig mens du suser ned gennem det snedækkede landskab med store brede sving… - at stå på fjeldtoppen en lys maj-aften med kilometervis af skiløb under dig er en fuldstændig uforglemmelig oplevelse!